Velkommen til Krudtuglegymnastik!
På holdet deltager man som barn + en medfølgende voksen (forælder, bedste, ven af familien osv.)
Vi skal lege samt udforske og udvikle os motorisk. Igennem leg, nysgerrighed og nye udfordringer kommer dit barn til at udforske sanserne og kroppen.
Træningen er bygget op på samme vis fra gang til gang. Vi starter med en goddagleg eller -sang, en vekslende kort ”opvarmning”, leg på redskaber og slutter af med en kendt farvelleg.
På holdet er ens eget barn i fokus, men samtidig øver vi børnene i at deltage i holdfællesskab.
På gulvet skal der være én voksen til hvert barn. Denne voksen forventes at deltage aktivt med barnet, så derfor opfordrer vi til, at både børn og voksen kommer iklædt tøj, man kan bevæge sig i.
I hallen må man have bare tæer eller bruge gymnastiksko eller indendørssko.
Vi glæder os til at møde jer og jeres krudtugler!
Holdleder: Lena Bilberg Nicolajsen
Trænerteam: Mette Skærbæk & Lena Bilberg Nicolajsen